Udvikling - Oernbjerg

Gå til indhold

Udvikling

Området > Historie

Kettrup Bjerge er et område, som danner afslutningen på et bakkedrag, der strækker sig mod NV fra Saltum, og Ørnhøj er med sine 43 m det højeste punkt i området. Ca. 500 m NNØ herfor - ved Vranehøj -blev der i 1880´erne opført et trebenet sømærke - en såkaldt båke - af samme type som det, der i dag kan ses i Løkken. Sømærket blev nedrevet  i 1941(Hansen) eller i 1942.
Navnet Kettrup er en sammentrækning af mandsnavnet "Kette" og "Torp"( mindre gård udflyttet fra en landsby ) og kendes tilbage fra 1335.

Der har i ældre tid kun været sporadisk bebyggelse, men ved Pernillevej, der af den lokale befolkning har været benævnt Kirkebakken, har der i 1568 ligget 13 gårde, 3 bol og 4 huse i en landsby med navnet Sdr.Kettrup.
Sandflugt hærgede i 1600-tallet og i 1680 noteres det, at sognet var ganske øde af sandflugt og størstedelen af beboelsen opgivet.
Til Sdr. Kettrup har hørt en kirke , hvoraf den østligste del er blevet afmærket af Nationalmuseet på et nu fredet område . Kirken har været en annekskirke til Ingstrup kirke og har haft en størrelse på ca. 24x12 m. På tomten er i 1939 rejst en sten med indskriften 1) :

Kirken blev nedlagt ved Kgl. Resolution i 1571 efter indstilling fra den daværende præst i Ingstrup, Jørgen Jensen Wejle, der ikke kunne få sit tiende, "efterdi Kjettrup Sogn er mesteparten fordærvet af sand og sognefogeden ikke ere formuendes at udgive slig tiende og præsterente, som de hidtil udgivet have" . Præstegården havde på daværende tidspunkt en gæld på fire års tiende. Muligvis har Weijle ikke ønsket sit pastorat delt, og derfor overdrevet ødelæggelserne, og i hvert fald har det ikke passet Kjettrupboerne, der tillægges udsagnet :
                                           " Hr Jørgen lagde Kjettrup Kirke øde, fordi han vilde kapellan ikke føde".
Jørgen Jensen Wejle har måske gjort sig nogle økonomiske overvejelser, idet
han med sin kone, Karen Lauridsdatter, fik ikke færre end 17 børn, hvoraf dog kun 3 kendes.
Granitsten fra kirken blev anvendt til opførelse af tårn og våbenhus ved Ingstrup kirke og øvrigt materiale - undtagen blyet, der tilgik kronen -, til renovering af Brovst kirke. Nedbrydningen af kirken skete kun langsomt, idet den først sluttede i 1857, hvor proprietær Keller på Kjettrupgaard anvendte nogle af stenene til opførelse af et nyt stuehus og solgte resten i Løkken.

I 1942 påbegyndte den tyske værnemagt som en del af Atlantvolden opførelsen ved Ørnhøj af det befæstningsanlæg, hvoraf store dele endnu står tilbage. Byggeriet var opførelse af "Regelbau", hvilket var en art typebyggeri med fastsatte størrelser, indretning og  fastlagte normer for dimensionerne af den anvendte betontykkelse. Der blev opført en radaranlæg , observation- og ildlederbunker samt kanonstillinger, bestykket med 4 stk. 12 cm kanoner, i 1944 opjusteret til 15 cm ( kanonerne fra artilleriskibet Niels Juel ). Anlægget havde karakter af "permanent anlæg" og blev fuldt udbygget med dertil hørende våben til forsvar af området, alt forbundet med løbegrave og med minering af  bl. a. af dalen bag yderste klitrække. Anlægget blev betjent af en styrke på ca. 100 mand.

Anlægget af de tyske installationer ødelagde beplantningen og efter krigen blev området udsat for stærk sandfygning, hvilket medførte, at en del af Ørnhøj, der havde form af en kam, blev nedbrudt.
Fra 1958 kom der gang i udstykningen af området, og i 1972 blev området, matrikel nr. 3a afhændet til Jord- og boligfonden Nordjylland, der efterfølgende foretog udstykning og anlæg af veje. På området blev lagt deklarationer, der skulle bevare indtrykket af den oprindelige natur bedst muligt.
Foreningens bomærke - kosten - har tidligere været opstillet på stranden på foranledning af og betalt af foreningens æresmedlem, Villy G. Hansen, men blev senere flyttet til den nuværende placering, da Klitvæsenet krævede den fjernet. Kosten er blevet renoveret flere gange senest i forbindelse med Grundejerforeningens 25-års jubilæum i 2004.
Søren Jens Sivegaards datter Jensine, kaldet Sinne har lagt navn til vejen.
Litteratur :
Trap Danmark, 4. udg. Bd. 5, 1924
Villy G. Hansen, Ørnbjerg, Aalborg 1979
C. Klitgaard , Hvetbo Herred bd. 2, Aalborg 1906-07
Knud Hendriksen, Våben i klitterne, 1985
Tysk befæstningsbyggeri 1933-1945,Miljøministeriet 1990
http://www.silkeborgbunkermuseum.dk/Bunkerstyper
Vendsysselske årbøger 1951-52.
Vendsyssel Årbog , 1990


















































Her gav slægterne møde
Til sandet lagde mig øde
1571













Båken ved Vranehøj
(ca. 500 m NNØ for Ørnehøj )
Billedet findes i Egnssamlingen i Saltum,
dateret ca. 1950, men er nok snarere 10 år ældre





Bunkeranlægget ved Ørnhøj

Kortet er et udsnit af :
Hendriksen: Våben i klitterne , bilag 2, s. 85
med tilføjelser.

















Tilbage til indhold