Denne beretning dækker perioden fra seneste generalforsamling i august 2020 til denne generalforsamling juli 2021.
Det har igen været et år præget af coronavirus med nedlukninger og et stort antal smittede i hele landet. Hvem havde for et år siden forestillet sig at hele minkavlererhvervet nu er forsvundet, men også at en stor del af befolkningen nu er vaccineret? Jeg håber at I alle er kommet godt igennem denne periode, og vi nu atter kan se frem til mere normale tilstande. Sommerhuse har været meget efterspurgte og vi har fået en del nye ejere som medlemmer af foreningen.