Ode til Oernbjerg

Om Flagning og flagstænger i Grundejerforerningen Ørnbjergs
landskabsarkitektdesignede område.
( Oplæst af Gunnar Thorlund Jepsen ved Generalforsamlingen 19.07.01 )
1. I kolonihaven med sit “das”
  er flagstænger på sin plads

 Bag “sommervillaernes” forskellige tag
 kan der også være flag

 Men hvor der er natur og græstørvstage
 bør kun planter og buske “flage”

 Her kan man have en lille stang med knop
 som lejlighedsvis kan stilles op
5. og som ikke højt mod himlen rager
  når man indimellem flager

 en tages ind, når festen ender
 og naturtilstanden tilbage vender

 Så kan man flage i fryd og gammen
 uden at spolere naturen for os alle sammen.
Ode til “Ørnbjerg”
( med tanke på vore afdøde æresmedlemmer : 
Sivesgaard og Willy G. Hansen – naturens sønner og fortalere )



(Fremført af Gunnar Thorlund Jepsen 24.07.04 )
1. Engang var her by og kirke
  så lagde sandet sognet øde 
  standset blev folkets virke
  og Kettrup Sogn uddøde


  Sandet blev til overdrev
  til græsning for køer og får
  mens stormen over Ørnjerg drev
  i mange hundred år


  Men så kom mennesket tilbage
  til Ømbjergs klitter og sand 
  thi sådan er det i vore dage
  folk elsker strand og vand 


  Stauning forlod den store by
  den røde koloni blev anlagt
  i klitdalens dejlige ly 
  fik ministeren flydepecher rakt 


  Krigen og Tysken kom herop
  efterlod bunkers og vej 
  i dag er han igen på bakkens top
  nu er han her for at lej (leg) 


  Efter krigen sprængtes miner
  husene røg med 
  nye kom – finere og finere 
  selvom Staunings fristed måtte ned 


  Også Sivesgaards køer matte vige
  for sommerhuses folk og fæ 
  så nu kunne man sige 
  at her var hverken buh eller mæh 


  I stedet var her A og B
  områder med klit og skov 
  i en udstykning, hvorfra nogle kunne se
  Vesterhavets vov – vov – vov 


  men hvor naturen uden skel
  spiller 1. violinen godt 
  til alles ve og vel 
  i et område så flot 


  Deklarationen blev tilpasset
  stier anlagt og med skilte anvist
  nok fik vi for meget “postkasset”
  men også her blev vejen vist


  For hvem kan vi nu hejse flaget
  for at området stort set i dag består ? 
  Det kan vi for en god ven – ikke bedaget
  men i hvert fald 25 år 
12. “Ørnbjerg” – vores grundejerforening
     har nemlig sørget for 
    at den oprindelige mening
    med området ikke forgår 


    Ikke blot skulle området værnes godt 
    “klondykere” skaI sættes på plads 
    thi acrylfarver er ikke flot 
    ej heller misforstået tilbygnings”bajads” 


    Se nu hvor smukt postkasserne står 
    og acrylfarver og klondykeri
    forsvinder og huse jordfarver får 
    i hvert faId, når kommunen står os bi 


    Jeg synes vi må takke bosserne 
    og de bestyrelser vi har haft og har
    for at de har haft “nosseme” 
    til områdets naturpræg at bevar´ 


    Til at rense søer op 
    sørge for at for høje træer fjernes 
    så det hele er i top 
    og områdets særpræg værnes 


    Se blot udenfor vort område
    hvilke ulykker, der sker. 
    hvis man ikke lader naturen råde 
    men menneskenes begær 


    Ødelagt er klittens top 
    af grådige menneskehænder 
    der bygger højt en prestigeknop
    storpoolhuse der naturen skænder 


    Her hos os, der er det godt
    vi er ikke bare egoister
    men har sans for, det er flot 
    når naturen højt man lister 


    Lad os ønske, medens vi er i live 
    at Ørnbjerg altid må være her 
    og også i eftertiden må forblive 
    som det dejlige område, det er 


    Lad fremtidens folk tænke tilbage 
    på de gode folk som i dag 
    en virkelig tørn ville tage 
    for “Ørnbjergs” natur – den gode sag 


    Lad os alle rejse os op 
    og råbe hurra for “Ørnbjerg” – ved formanden
    og bagefter løfte vores “kop” 
    og glade hilse pa hinanden 

hurra – hurra – hurra

Skål