Kære alle,
Så nærmer højsæsonen sig med hast, og her følger de seneste nyheder fra bestyrelsen:
- Vores veje har nu fået en tiltrængt udbedring med adskillige læs stabilgrus der er lagt ud af vores entreprenør. Samtidig er udmundingen af Sarasvej blevet asfalteret så vi undgår problemer med huldannelse på det korte, skrå stykke op til Kettrup Bjergevej
- Hjertestarteren er nu blevet anbragt af vores naboforening Saltum Strand som tidligere annonceret neden for Ørnbjerg ved siden af bænken. Senere vil den blive flyttet over på hus på den anden side af Kettrup Bjergevej, men stadig let tilgængelig fra vores område
- Vores dyreholder har nu sat 2 dexterkøer med små kalve ud i vores fold. De afgræsser frem til oktober hvor de bliver taget ind igen
- Sommerhuspedellen fliser grenaffald inden sommerferien som sædvanligt – husk at lægge det i bunker som er let tilgængelige for hans vogn