Kære alle,
Så nærmer årets afslutning sig, og her er informationer fra bestyrelsen
- Som sædvanlig har vi en aftale med Sommerhuspedellen om flisning på dette tidspunkt. Grenaffald og beskæringer bedes placeret i bunker så de er nemt tilgængelige. Samtidigt vil Sommerhuspedellen sikre at fritrum er tilstrækkeligt, primært på Sarasvej, så renovationsbiler og septiktankvognen kan passere uden at blive generet af udhængende grene. Arbejdet går snarest i gang og forventes afsluttet inden Jul.
- Vi er mange som har fået pålæg fra kommunen om at placere affaldsbeholderne i overensstemmelse med de nye regler der er blevet indført efter sorteringsordningen trådte i kraft. Dette emne bliver taget op på møde med kommunen som Sammenslutningen af grundejerforeninger i Jammerbugt Kommune afholder i januar. Indtil da vil vi opfordre sommerhusejerne som oplever problem med placeringen at tage dialog med renovationsfolkene og undersøge om forbedringer af stikvejene til de enkelte huse kan være en alternativ løsning så renovationsvognen kan komme tæt på beholderne, og vi undgår at skulle flytte afskærmning og alle beholderne vil skulle stå ved hovedvejene hvilket vil skæmme området.
- Vores nye dyreholder Lars Oscar Pedersen har hentet de tre Dexter køer ind i starten af oktober svarende til aftalen om sommerafgræsning i folden øst for Sarasvej. Denne første sæson er gået fint, og vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Lars de kommende år.:
- Lørdag den 18. november afholdes Plogg’n’Walk fra Blokhus Strand til Løkken Strand i tidsrummet 10-15.
Eventen er gratis at deltage i, og man behøver ikke tilmelde sig.
Plogging er motion og opsamling af affald på samme tid. Det vil sige, at vi skal samle havplast på stranden, mens vi bevæger os i retning mod Løkken Strand
Deltagerne bestemmer selv tempo og længden af turen: Man må bruge eventen som en anderledes og udfordrende løbetur i skiftevis klitter og på stranden eller som en frisk gåtur med venner eller familie. Man bestemmer selv, hvor på ruten man tapper ind og ud
Deltagere skal blot finde og følge Race for Oceans-bilen på stranden, som kører 3 km/t med en trailer spændt bagpå. Når man ankommer, får man udleveret en genbrugspose ved bilen, som man tømmer i traileren efter behov
Her er en tentativ tidsplan:
Start: 10.00 Blokhus Strand
Ca. 10.40 Klitfogedvej
Ca. 11.00 Borgvej
Ca. 11.40 Saltum Strand
Ca. 13.05 Grønhøj Strand
Ca. 14.20 Annettevej
Ca. 14.40 Ny Strandvej – Løkken
Slut: Ca. 15.00 Løkken, North Shore Surf Café hvor der vil være en forfriskning
Vi håber fra bestyrelsen at der er opbakning til dette gode arrangement og opfordrer vores medlemmer til at deltage
Fremtidig bestyrelse for foreningen.
Vi opfordrer hermed interesserede i bestyrelsesarbejde for foreningen til at henvende sig til formanden eller et af de andre medlemmer af bestyrelsen, så vi kan få kandidater på banen til en fornyelse i bestyrelsen. Nogle af os har været med i mange år og vi synes det vil være bedst nu at forberede tilgang af nye kræfter som hhv formand og næstformand, som også gerne må reflektere de mange handler og generationsskifter som har fundet sted de senere år for efterhånden rigtig mange huse.
Med venlig hilsen
pbv
Peter
Formand